Kontaktudvalgets formål er primært at virke som kontaktorgan for et nærmere samarbejde mellem alle almene private vandværker i Brovst Kommune i alle forhold af fælles interesser, herunder at optræde som forhandler for og med de enkelte vandværker i deres forhold til off. myndigheder, specielt med henblik på koordinering af:
- vandindvindingsrettigheder
- vandforsyning i det åbne land, vandanalyser etc.
- evt. at etablere fælles administration, tilsyn og overvågning
Kontaktudvalget kan bistå vandværkerne i spørgsmål af vandteknisk, administrativ og økonomisk art, hvor der er tale om fælles interesser, f.eks. vedr. nødforsyninger, ringledninger, lækagesporinger etc.